Et råb fra dybet!
Tirsdag 10. juli 2012 kl. 05:57
![]() |

Som man i går kunne læse her på Kjerteminde Avis, så blev Karl "Krølle" Nielsen stoppet midt i et kunstprojekt. Nu kan du læse hans mening om dén sag.
Undertegnede, der er medlem af ”De ensomme, gamle mænd” prøver ligesom de andre på alle mulige og umulige måder at hjælpe til med, at Kerteminde bliver en spændende og interessant by at bo i – og vise frem.
Men i weekenden gik det galt. Gruelig galt!
Jeg havde jo fået den idé, at den grå gasbetonvæg i Trollegade, hvor i tusindvis af glade mennesker gennem årene sidder ved små borde og nyder ”Vaffelhusets” is – og Firenzes dejlige mad…. at den mur ikke var det mest opmuntrende syn nord for Alperne.
Det kunne man afhjælpe ved fx at male et vikingesejl, da vi jo er en vikingeby. Altså spurgte jeg Poul Larsen, der ejer gavlen, om jeg måtte male et vikingesejl. Og prompte fik jeg svar:
”Mal- det kan kun blive kønnere med farver på!”
Og jeg var rundt i samtlige butikker i Trollegade for at fortælle om planen:
”Go’ idé!”
Da jeg i lørdags var ¾ færdig, fik jeg besked på af direktør Porsmose fra museet, at jeg med øjeblikkelig virkning skulle stoppe med dekorationen, da gavlen ligger i fredet område!
Av! Den var værre! Det er ”Kulturarvstyrelsens” område! Jeg kunne jo ikke drømme om, at 40 kvadratmeter gasbeton havde museumsværdi af nogen art. Og jeg havde jo fået tilladelse af ejeren.
MEN – og her kommer så ekkoet fra dybet: Mens jeg stod på nogle helvedes høje stiger om fredagen og med alm. blyant tegnede op på den lidt mishandlede gavl (ca. 80 meter fra museet) var der ingen, der sagde noget.
Men senere efter 12 timers arbejde med maling på tøjet og i håret og på gavlen – ¾ færdig….blev jeg stoppet!!!
Der var ellers glade smil fra alle, der passerede. Også ejeren, Poul Larsen. Selv en lille svagsynet puddelhund viste interesse.
Nå, lov er lov – og lov skal holdes…gab…gab!
Ellers synes jeg som almindelig borger, at da ”Kulturarvstyrelsen” næppe i næste uge har det store guldrandede projekt klar til gavlen, for at ikke det ufærdige sejl uden rigning og petitesser skal se herrens ud i lang tid (måske i flere år), så ville de fleste mennesker nok foreslå, at det trods alt blev malet færdigt.
Vi skal jo passe på, at der ikke går ”Gravballemand” i hele Kerteminde by –når vi nu helt nøjagtigt er nået år 2012.
Vi får se!
Karl Krølle
|
© Copyright 2013 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Rastepladsen ved Snekkeled
- Lukningen af Fjordvangskolen giver ikke flere penge til undervisning og pædagogik
- Et rygte der bare er blevet for gammelt….
- Vi bytter mursten med undervisning og pædagogik
- Tak for invitationen
- En strid om en lokalplan
- Bevar Fjordvangskolen
- Kjerteminde Avis er på hælene
- Borgerhus, Kulturhus, Hans Tausen Center og Sports- og Fritidsland.
- Hvorfor Zig-Zag om borgerservice?
- Til byrådet i Kerteminde.
- Rådhus og ren besked
Kommentarer til artiklen:
|
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
- Toppen af siden
© Copyright 2013 Kjerteminde Avis
Online lige nu: 81

Powered by NewsPublisher.dk :-)
© Copyright 2013 Kjerteminde Avis
Online lige nu: 81
Powered by NewsPublisher.dk :-)




















