Art Festival:

Festivals initiativtagere nyder succesen

Lørdag 7. juli 2012 kl. 08:25

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Festivals initiativtagere nyder succesen
Ægteparret nyder succesen for deres festival Foto. her sammen emd en af Galschiødts hjemløse figurer i Grønlandsgade. Emil Andresen

Art Festival:: Festivals initiativtagere nyder succesen
En afde meget iøjnefaldende skulpturer står ved Nordstranden. Kunstneren bag er Jens Galschiødt, Foto: Emil Andresen
Bente Grønlund, der sammen med sin mand Michael Grønlund, er intiativtager til Art Festivalen er oven ud begejstret for forløbet af festivalen indtil nu. Kerteminde Avis har fanget de to en stille stund ved galleri Gukkenheim på Grønlandsgade.

– Noget af det vi kan registrere er publikums reaktioner – og også kunstnernes, siger Bente Grønlund.

– Og vi får kun positive tilbagemeldinger. Alle synes, det er et rigtig godt arrangement.

En egentlig registrering af antallet af gæster er der ikke tale om. Kunstnerne på nogle af udstillingsstederne kan dog ikke lade være med selv at tælle og for eksempel er man i Hal 4 på Grønlandsgade nået op på flere end 400 besøgende.

– Der kommer rigtig mange hernede, konstaterer Bente Grønlund.

– Flere end for eksempel oppe på Sortekilde, men hernede er der nok også en del, der bare kommer tilfældigt forbi.

Kommer for at opleve festivalen
Bente Grønlund kan også berette om gæster, der fortæller, at de er kommet til Kerteminde alene for at besøge Art Festivalen.

– En sagde til mig, at de desværre kun havde sat en enkelt dag af til os, men at de til næste år vil være i Kerteminde i mindst tre dage under festivalen.

Hun fortæller videre, at gæsterne kommer fra hele landet. Det kan hun blandt andet konstatere på de guidede ture, hvor hun tager publikum med rundt til de mange udstillingssteder.

Markedsføring kræver en stor indsats
En af de svære opgaver ægteparret Grønlund har lagt særlig mange kræfter i, er da også markedsføringen af festivalen.

– Det tager tid at bygge festivalen op som tradition. Men vi er godt på vej, siger hun.

– Vi har annonceret, og vi har fået trykt 6.000 kataloger, hvoraf de 2000 er distribueret ud i hele landet. Her og nu kan vi konstatere, at vi stort set ikke har kataloger tilbage, siger hun med tilfredshed.

– Det siger da en del om interessen.

Noget for sig selv
Art Festivalen i Kerteminde er noget ganske særligt, og det er netop de særlige kendetegn, der skal synliggøre den festival over for de mange andre tilbud til kunstinteresserede.

– Vi er meget bevidste om ikke at gøre det for fint, understreger Bente Grønlund.

– Mange tror fejlagtigt, at kunst er frygtelig fornemt og svært at have med at gøre. De synes måske, det er svært at forstå, men faktisk skal man jo ikke forstå. Man skal opleve!

- Her er der sand på gulvet og spøjse udstillingslokaler. Jeg tror det er med til at gøre, at de fleste føler sig godt tilpas, og vi kan da også se feriefamilier med børn, der ser ud til at hygge sig rigtig godt her.

Stor bredde og alsidighed
- Et andet kendetegn ved Art Festivalen er, at den er så alsidig og bred, som tilfældet er. Og at vi har en uhøjtidelig tilgang til det hele. Lige nu er der tre kunstnere, der på eget initiativ er gået i gang med at male siloernes bagside. En af dem har alleredde færdiggjort et stor vægmaleri på Sortekilde, og Galschiødt har ophøjet H.C Anersen i havnen til fyrtårn efter, at en roer var ved at kollidere med ham.

- Sådan noget er vi glade for sker, for vi vil netop gerne, at kunstnerne involverer sig og gør noget på egen hånd. Vi hjælper den med det nødvendige, men uden at nurse dem. ”Mangler der en stol? Jamen, så find på noget!”, ”Keder du dig? Jamen så gør noget!”

Øget salg
Succesen viser sig også i et øget salg fra festivalens udstillinger. Hvad det angår, er der tale om lidt at et gennembrud, vurderer Bente Grønlund.

– Naturligvis er det ikke alle, der sælger. Men sådan er det jo, og det er ikke noget, vi kan gøre noget ved.

Tradition under opbygning
Den første festival var i 2011. Dette er således kun festivalens andet år, og Bente Grønlund forventer, at det herefter kun kan gå yderligere fremad. Til eksempel skrev Kunstavisen i år et lille stykke om os, fortæller hun.

– Men redaktøren kom på besøg og var overvældet over, hvor stor en begivenhed, der egentlig er tale om. Næste år får vi en rigtig artikel, er jeg sikker på, og på den måde er der meget, der bliver lettere år for år. De kunstnere, der er med i år er overvældede, og de vil helt sikkert fortælle om succesen til deres kolleger. På den måde får vi også nemmere ved at tiltrække spændende kunstnere de kommende år.

Et års forarbejde
For ægteparret Grønlund er der tale om en planlægningsopgave, der strækker sig over det meste af året, men hvorfor gør de det?

- Føerst og fremmest, fordi vi ikke kan lade være, siger hun smilende. - Vores idé er at gøre vores til, at kunsten skal nå ud til alle. Det tror jeg lykkes med den måde, festivalen er skruet sammen på, og så elsker vi det ganske enkelt. Det er sjovt!

Indtil videre er ægteparret ret alene om festivalopgaverne, men flere og flere frivillige melder sig på banen. I år er der vel otte frivillige, der hjælper os, siger de. – Men selvfølgelig vil vi gerne have mange flere med.

Kim Jørstad




© Copyright 2013 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Snævre afgørelser i sommerbridge
- Billeder fra Kerteminde Revyen 2013
- Ny film om Johannes Larsen vises i Kerteminde Kino
- Tag på bogstavjagt i sommerferien
- Ny udnævnt koncertmester i Odense Symfoniorkester
- Grøntsagskoncert med Odense Symfoniorkester
- Censorer på sidste års ART-festival udstiller
- Vikingemuseet udstiller Ladbydragen
- Musik på bakken
- Udstilling på Johannes Larsen Museum med Lars Swane
- Skulptur-seeing mandag og torsdag
- Koncert i vesterhus

Kommentarer til artiklen:
Tak for en herlig ooplevelse med Art-festivalen.

kirsten johansen
mellemleddet 23 A 5300 kjerteminde
kirstenn johansen, 11-07-2012 11:38:33


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Email
  Vises ikke i dit indlæg!
Skriv resultatet af:
3+2 =   - dette er for at undgå spam.

 - Toppen af siden
© Copyright 2013 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 44



Powered by NewsPublisher.dk :-)