EM-jubilæum fejres med Ricardo-is

Tirsdag 26. juni 2012 kl. 13:02

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

EM-jubilæum fejres med Ricardo-is
Ricardo får overrakt EM-isen og Ricardo-isen.

I dag er det 20 år siden Danmark slog Tyskland og blev EM-mestre. En festdag for mange, og særligt for én.

Sådan et jubilæum skal selvfølgelig fejres i bedste Kerteminde-stil. Derfor lancerede Vaffelhuset i dag kl. 12 Ricardo-isen og EM-isen.

For at gøre dagen helt perfekt var Richard "Ricardo" Møller Nielsen, landstræneren der førte Danmark til sejr i 1992, mødt op ved bænkene ved Høkeren, hvor han skrev autografer for de fremmødte elever fra Nymarkskolens 4. årgang.

- Han er en flink fyr, konstaterer Tobias Vestergaard Nielsen fra Nymarkskolen, der selv spiller fodbold i KR70.

- Vi har glædet os meget til denne dag, fortæller Ricardos bedre halvdel, Jonna, mens børnene og andre fodboldinteresserede flokkedes om husbonden.

- Hver dag er en festdag, jeg er glad hver morgen jeg slår øjnene op, men i dag er en særlig festdag, siger en storsmilende Ricardo.

Og så kan vi da fortælle, at en Ricardo-is består af guf, softice, en jordbær- og vaniliekugle og mere rød-hvid softice på toppen.
En EM-is består af solbærsorbet, nougat/kokus-is, guf og fire klatter rød syltetøj - som symbol for det danske flag.

Sara Wiese




© Copyright 2013 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Flot hjemmesejr i Grand Prix bridge
- På tur med de lokale
- Vejrguderne holdt hånden over arrangementerne - sådan da
- Havhingsten invaderer os her i weekenden!
- Sejlskibe med kurs mod Kerteminde
- Action-film i KINO under Kirsebærfestivalen
- Odensesejr i sommerbridge
- FynBus får igen omkørsel
- Travle livreddere trods dårligt vejr
- Bridgespillere fra hele landet i Kerteminde
- Nordsjællandske gæster til sommerbridge
- Lystsejlere bliver budt varmt velkommen
 - Toppen af siden
© Copyright 2013 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 126



Powered by NewsPublisher.dk :-)