KB er startet på en frisk

Fredag 22. juni 2012 kl. 08:34

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

KB er startet på en frisk
Arne Appelgren (tv) viste en fodbold frem for Mathias Løgstrup, Mathias Halkjær og Sebastian Kryger (klædt ud som angriber).

Blot fem dage efter sidste sæson sluttede, var Kertemindes nye cheftræner på træningsbanen med spillerne. Formålet var at starte genrejsningen af holdet hurtigst muligt.

Ud fra devisen om, at man ikke skal græde over spildt mælk – hvis der da ellers er fodboldspillere, der drikker den slags – så havde Kertemindes nye træner Arne Appelgren kaldt til træning torsdag aften. Bare ganske få dage efter det sidste spark i sidste sæson. En sæson, der var en trist oplevelse for KB, og som endte med en placering som næstsidst og dermed nedrykning til serie 2.

Det var imidlertid meget bevidst, at den nye cheftræner ville i gang hurtigst muligt. Den allervigtigste grund var at sende et klart signal til spillerne om, at det er en ny begyndelse.

- Der er ikke noget at gøre ved, at holdet er rykket ned. Nu er det vigtigt, at vi starter på en frisk. Vi skal vise, at vi vil det samme, og det er afgørende, at vi finder holdet og motivationen, sagde Arne Appelgren på vej ud på træningsbanen.

Sommertræning
Det er sommerferietid for fodboldspillerne, men træneren vil give KB’erne et tilbud om at træne mindst én gang hele sommeren igennem.

- Det handler om, at spillerne gerne skulle i bedre form, men desuden er det for mig en mulighed for at lære spillerne at kende, forklarede han.

Arne Appelgren ser det som sin opgave at bygge et nyt hold op i Kerteminde. Præcist som han – med stor succes – har gjort i Ubberud. Det vil sandsynligvis blive et meget ungt KB-hold den kommende sæson, men Kjerteminde Avis kunne konstatere, at manden med klubrekorden,34-årige Jakob Povlsen – der ellers har bebudet sit farvel – faktisk også var mødt frem til træning. Den nye træner vil meget genre have rutinerede spillere med om bord.

- At fraskrive sig rutine ville være tåbeligt. Hvis det kan lade sig gøre, vil jeg naturligvis gerne, at de erfarne spillere fortsætter, fastslog Arne Appelgren.

KB har hentet endnu en træner i Ubberud. Det er Thomas Willer, der skal stå for 2.-holdet. Ulrik Jepsen fortsætter som assistent. Den helt officielle træningsstart er torsdag den 26. juli, og kun to dage senere spilles den første træningskamp mod KFUM.

-e.
(eigil53@live.dk)


© Copyright 2013 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- KB fik kærkommen revanche mod Marslev
- Munkebo hænger stadig på i toppen
- Langeskov skal forsøge at gentage triumfen
- Lokalopgør om point og prestige
- Munkebo svækket til lokalopgør
- Ingen protestsag i serie 2
- Den store forløsning i Langeskov
- Den onde cirkel skal brydes
- Pointdeling i god fodboldkamp
- Første nederlag efter intenst topopgør
- Gode minder at genopfriske
- Kampen om 1.-pladsen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Email
  Vises ikke i dit indlæg!
Skriv resultatet af:
2+1 =   - dette er for at undgå spam.

 - Toppen af siden
© Copyright 2013 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 120



Powered by NewsPublisher.dk :-)